Om lidt skal I høre den femte og sidste sang i værket. Det er sangen Endnu en morgen på Vestbanevej og efter sangen vil vi tage jer med på en sidste lille tur bag om værket. God fornøjelse.

Dette er erindringen...

Hvis alt er godt eller bliver det, er det vigtigt at huske det. Det kan lyde fjollet eller banalt, men når noget lykkes, skal det huskes og egentlig starter det med barndomserindringen. Man kan klare meget med en god barndomserindring.

Noget af det fra min barndom har jeg glemt...

Alle har ret til gode minder

Fra barndommen

Fra legen

Fra gaden...

...hvor legen foregik

Her er en sang om at pakke et barndomshjem ned og tage de erindringer med man kan huske.

Der var meget jeg ikke kunne huske, men I takt med at jeg fandt på noget at huske, dukkede der alligevel noget op. Noget der var rigtigt

1. vers:

Endnu en morgen på Vestbanevej

blandt børn der vågner og står op til leg

Uden skelen til hvem der må være med

eller ej

Du hopper ud af sengen og løber ud

i en regnfuld have fyldt med Fløjlsblomst og kartoffelskud

Og det føles lunt når morgenluften 

møder din hud

Omkvæd:

Og selv om regnen falder

med kæmpe dråber

Står du midt i haven

og håber

at den aldrig stopper

men fortsat øser

sin duft af sommer

ned over dig

2. Vers

Elektrisk mimedans i Sejlersko

Drives hen over gaden som et stakato Tableau 

Mens det sitre på Ghettoblasterens 

bankende bas

Det er endnu et optrin ved 1000 ting (No.1)

Du ser dem danse til Kraftwerk og Rock Steady Crew

Og det får dig til at tænke på David Bowie 

og Marcel Marceau

Omkvæd:

Du gemmer dig i skyggen 

Og smiler genert

da de dansende hænder

rækker ud mod dig

Men du ranker ryggen

Og spjætter kækt

uden at tænke på

om du kan danse eller ej

3. Vers

Endnu et minde på Moldevej

over plænen og dit ungdommelige kontrafej

pakkes hastigt ned i kassen

med ukurant grej

og det du husker fortoner sig

og ender som fotos med sort-hvide nuancer af leg

taget i hast med dit kodak instamatic 

kamera

Omkvæd:

Du kigger ud

af vinduet mod plænen

og spejder efter Lisbeth

og de andre fra gaden

Men alt du ser

under aftensolen 

er spurve der flyver

på jagt efter mad

Epilog: Dette er en epilog

Dette er en epilog...men også en prolog.

Epilog...prolog...epilog...prolog...prolog

Det der slutter, er også en start

Så når en historie slutter, er den aldrig rigtig slut

men blot kimen til en ny.

Om lidt skal I høre den fjerde sang i værket. Det er en spoken word melodi med title Mit slogan om økologi og efter sangen vil vi tage jer med på en lille tur bag om værket. God fornøjelse.

Så hvis der er håb, hvad skal der så til? Et skridt? Et vink? Et smil? En handling?

Jeg tænker en handling vil være en god idé. Men hvad er en handling?

Og hvis jeg finder på en handling, er det så den rigtige handling? Kan en handling blive for lille eller for stor? Er der noget der er en tilpas handling? Bare så man ikke kommer til at bruge alle handlingerne med det samme. Der kunne jo blive brug for nye handlinger senere. Og ikke mindst hvor skal handlingen starte fra og hvem skal være med.

Tag nu dette rum i kælderen hvor jeg sidder. Her er vaskemaskine, tørretumbler og en gammel radio. Her kan man sidde i fred for verden, men man kan også inviterer verden ind. Jeg kunne inviterer alle til at få vasket deres tøj hos mig, men hvis nu alle i verden kommer, kan vi ikke være her. Heller ikke selvom vi inddrager kældertrappen.

Jeg kunne tænde for radioen og lukke verden udenfor ind. Jeg kunne stille ind på mellembølge eller langbølge og opfange signaler fra Radio Monte Carlo og Radio BBC. Lede efter glemte signaler fra Rusland eller Indonesien. Måske er der stadig nogen der sender radio fra Kamtjatka eller Jakarta.

Engang kunne man stille ind på Radio Luxembourg og Danmarks Radio Kalundborg. 

Man kan sådan set stadig stille ind på Kalundborg. De sender blot ikke andet end et pausesignal. På en måde et fint billede på verdenen som den er lige nu. Men det betyder så desværre også at selv om jeg stiller ind på verdenen, så sker der ikke noget. Det bliver altså ikke til en handling. Ja, altså i tilfælde af at en handling skal føre til noget.

Måske jeg bare skal starte i det små. Jeg kunne skrive et brev til verden. Hvis verden altså vil læse det. Jeg kunne råbe fra en plads med min megafon. Jeg kunne råbe et digt eller et slogan. Ja, et slogan kunne være en god idé. Et der kan redde verden. 

Det ville være at handle...

Engang deltog jeg 

i en Slogankonkurrence

Det var en af de her 

slogankonkurrencer

hvor man kunne vinde noget 

man ikke havde brug for

i et blad man ikke læste

I kender dem godt

de her blade man ikke læser

Jeg vinder dem aldrig,

de her konkurrencer 

om noget jeg ikke har brug for

i blade jeg ikke læser

Jeg vandt heller ikke den her

Måske de bare ikke ku’ li’

mit slogan om økologi?

Det var ellers et godt slogan

hvis I spørger mig

Økologi, det kan vi li’

lød det kortfattet

og i sin enkelthed

Men det ku’ de så ikke li’

Altså mit slogan om økologi

Når jeg tænker over det

tror jeg ikke det var fordi

de som sådan

ikke ku’ li’

økologi

De ku’ blot ikke mit li’

mit slogan om økologi

Ja, og så måske fordi 

konkurrencen ikke handlede 

om økologi

men om en bank 

og økonomi

I det blad jeg ikke læser

og nu ikke længere kan li’

Om lidt skal I høre den tredje sang i værket. Det er sangen Et helt nyt fælles vi og efter sangen vil vi tage jer med på en lille tur bag om værket. God fornøjelse.

Hvis dette er tingenes tilstand på den lille klode, gad vide om der har været en anledning hvor vi kunne have valgt anderledes og ændret det?

To citater: 

“Der må have været et øjeblik, i begyndelsen, hvor vi kunne have sagt ...nej. Men på en eller anden måde missede vi det.”

“På den måde må der også have været et tidspunkt hvor vi kunne have sagt ja...altså til noget andet. Det missede vi så også”.

Det første er skrevet af Tom Stoppard i et teaterstykke om Rosenkrans og Gyldenstjerne, to sidefigurer i Hamlet. Det hed Rosenkrans og Gyldenstjerne er døde og er egentlig ganske muntert, sit tema taget i betragtning. Det sidste er skrevet af mig. Primært fordi jeg både er pessimist og uforbederlig optimist. Det vil sige, egentlig er jeg lidt pessimistisk, men når noget bliver pessimistisk, føler jeg en stor trang til at være optimist. Mens for meget optimisme, ja...

Så det store spørgsmål der brænder på i min trodsigt optimistiske hjerne, nu hvor det hele er lidt pessimistisk, er om det så er for sent? Er det for sent eller er det stadig muligt at ændre tingenes tilstand?

Kan jeg lære at læse mulighederne, så jeg ved hvad det rigtige valg er?

Jeg kunne slå plat eller krone, som Gyldenstjerne gør en hel scene igennem i Tom Stoppards stykke. 

Eller jeg kunne skrive en sang om håb og ønsket om et nyt fællesskab.

Dette er håbet...

1. Vers:

Den gamle verden

har nye mål

men kan vi leve op til

dens ambitioner?

Og kan alle få

en rolle her?

Eller sprænges vi til

atomer?

Bridge:

Nogle søger nye vinde

Andre søger sammen

I fællesskaber

uden mål og ramme

men alle drømmer

om at skabe...

Omkvæd:

Et helt nyt fælles vi / For alle dem der går og taler om

Et helt nyt fælles vi / Et sted med plads til store tanker som

Et helt nyt fælles vi / går op imod selv den værste strøm

Et helt nyt fælles vi / og viser vejen mod den store drøm

1. Vers:

Miljø og venlighed

Lyder godt

og kan skabe håb

og fælles glæde 

Men kan vi løfte

mere bæredygtighed

eller blir det verdens

ende.

Bridge:

Isen føles usikker

når man bevæger sig ud

mellem svære valg

og håbløse bud

på den drøm vi har

om at skabe...

Omkvæd:

Et helt nyt fælles vi / For alle dem der går og taler om

Et helt nyt fælles vi / Et sted med plads til store tanker som

Et helt nyt fælles vi / går op imod selv den værste strøm

Et helt nyt fælles vi / og viser vejen mod den store drøm

1. Vers:

Men den nye verden

kigger frem

fra sit skjul

lidt op af bakken

og mellem træerne

tændes bål

der lyser op 

over fjorden

Bridge:

Så hvorfor egentlig ikke?

Hvad kan der ske?

Hvis vi finder sammen

og begynder at se

den drøm vi har

om at skabe...

Omkvæd:

Et helt nyt fælles vi / For alle dem der går og taler om

Et helt nyt fælles vi / Et sted med plads til store tanker som

Et helt nyt fælles vi / går op imod selv den værste strøm

Et helt nyt fælles vi / og viser vejen mod den store drøm

Om lidt skal I høre den anden sang i værket. Det er titelnummeret Lille Klode og efter sangen vil vi tage jer med på en lille tur bag om værket. God fornøjelse.

Dette er tingenes tilstand...

Inde i mit hoved

hører jeg klange og fragmenter

Inde i mit hovede

hører jeg klange og fragmenter

Inde i mit hovede

Klange og fragmenter

Klange og fragmenter

Jeg høre tanker

der trænger sig på

Jeg hører andre tanker

der trænger sig på

Hvad skal jeg vælge

Hvor skal jeg gå

Hvad skal jeg se på

Jeg hører erindringer og forglemmelser

Korrektioner og fortrydelser

Planer og antagelser

Håb og ønsker

Tab og fortvivlelse

Jeg hører ord...

Fra nu...er i verden...

...ingen alvor mere.

Alting er ligegyldigt.

Og inde i mit hovede

hører jeg mennesker, der mødes

Inde i mit hovede

hører jeg lyden af kaffe, der drikkes

I mit hoved ser jeg en klode

og fra den hører jeg fragmenter 

og jeg genskaber fragmenterne

til mit eget billede...

...af tingenes tilstand

Vers 1: 

Aftensolen fanger gaden

og kaster skygger fra min fod

Mens hvid støj fylder mine øre

som erstatning for det talte ord

Fugle flyver mellem bænke

og pirker til det glemte skrald

Og alt jeg ser er tomme byer

hvor livet leves indenfor

Omkvæd:

Stakkels dig, lille klode

Du dukker op inden i mit hoved

og viser mig dit Pjerrot smil

Du fanger mig, lille klode

men jeg griber dig som en node

til en underfundig klang

Vers 2:

Verden drejer pludseligt langsomt

mens frygten slipper sit greb

Og midt på kloden står jeg tænker

over hvor stille verden kan blive

En ømhed sniger ind af sprækker

til min hjernes lyse krog

hvor tanker formes om til ømhed

for den verden vi lever i

Omkvæd:

Hvad er du for én, lille klode?

Hvad (mon der) gemmer sig i din kode?

Et rastløst DNA?

Har du en drøm, lille klode

om et æbletræ du vil pode

Med en helt ny sort?

Vers 3:

Vi ved, hvad vi er, men ikke hvad vi kan blive

hvis der spilles op til dans

for de tænksomme og naive

til en helt ny melodi

Og intet kommer ud af intet

men noget kan komme af sig selv

hvis du bare vil lytte efter

og gribe ud efter dit held

Omkvæd:

Tør dine øjne, lille klode

og lad os finde en (helt) ny metode

til at vokse på

Der er stadig håb, lille klode

Så prøv at favn alt det gode

og lad de store ting gro